DDR udstillingen – juli-august 2026

Lokalhistorisk Arkiv, Tommerup, holder sommerferie i juli måned. 

I arkivet har vi en kasse “murværk” stående, dvs. brokker som er hjembragt til Brylle fra den nedbrudte Berlinmur – en god anledning til her i ferietiden at se udstillingen “Muren der var?” i Sukkerhallen i Assens. Udstillingen er åben i sommermånederne mandag, tirsdag. lørdag og søndag kl. 9-16 indtil 31. august. 

“Trabanten” blev produceret i Østtyskland 1957-1991. Fra ca. 1960 til midt i 80’erne kom der en del Trabanter til Danmark. Der fortælles i øvrigt, at man fra Trabant-virksomhedens side var på studietur til Japan for at se på bilproduktionen. – Denne bil er så tæt, sagde japanerne, at når vi sætter en kat ind i bilen, er den død næste morgen! Hjemkommet til Østtyskland ville man prøve det samme. Det blev aften, katten blev sat ind i Trabanten. – Næste morgen var den væk!

Spøg til side, “Muren der var?” er en dybt seriøs og seværdig udstilling, og når Lokalhistorisk Arkiv, Tommerup igen åbner 1. august, kan man igen fordybe sig i den lokale historie – og såmænd også holde et stykke af Berlinmuren i hånden.