Tur til Bregnemose onsdag 19. juni kl. 19.

Byvandring i Bregnemose.

Onsdag den 19. juni kl.19.00 byder Lokalhistorisk Arkiv Tommerup på en byvandring i Bregnemose.

Bregnemose er i middelalderen udflyttet fra Langsted, og der har igennem hele historien været 8 gårde i byen. Herforuden små huse med håndværkere og husmænd. Der har også tidligere været købmand, og i nyere tid John Deere forhandler og autoværksted. Byen er præget af Assens landevej, der gennemskærer byen. På turen vil der blive fortalt om gårdene og de mennesker, der boede der.

På grund af den stærke trafik på Assensvej holder vi os til Grønnemosevej. Efter byvandringen er der kaffe og kage i Verninge Forsamlingshus, hvor der vil blive fortalt om de ejendomme vi ikke kommer forbi på byvandringen.

Deltagelse i byvandringen er gratis, kaffen koster 50 kr.

Mødested : Grønnemosevej ved PLUK SELV

Mødetid : Onsdag den 19. kl. 19.00.