Så er arkivet årsskrift 2026 udkommet med nye artikler:     

Embedslæge Vagn Christensen fra Lille Tobo, Brylle Sogn.

Bodil Larsen: Bodil fra Brylle Mejeri.
Erindringer fra Brylle Skole og mejeriet.

Husmandsstandens kår. Hans Rasmussen Grambos sag 1843.

Margit Egdal: Skolelærer Ingvor Bondesen i Naarup. Gak til myren og bliv vis.
Usselhusene blev til Skovstrup.

Poul Hedegaard: Store Appe 1511-2023.

Arnold Pedersen: Erindringer fra Frankfri Mølle 1919-1940.

Margit Egdal: Høgsholtmøderne.
De store vækkelsesmøder i Høgsholt Skov.

                                                       Margit Egdal: Oldenborrejagt i Tommerup, Brylle og Verninge.

                                                       Margit Egdal: Træskoklamper. En ældgammel opskrift.

Det er i dag den 4. februar 2026. En iskold vind hyler udenfor. Vi kryber i ly inden døre, hvor vi kan mindes en anden vinter. Her med en lille reportage fra snestormen i januar 1908:

Ved Tommerup Station var 52 passagerer indesneede, nemlig 32 der kom med toget fra Odense og 20, som kom fra Assens. De fik mad og drikke dels fra gæstgivergården dels fra egnens beboere. Endvidere var der her indesneet 600 svin. Alle veje ude på landet var så godt som ufremkommelige, skolerne var lukkede, og mejerierne stod stille. Sneen lå enkelte stede 5 alen høj (godt 3 meter), og 2-3 alen sne var det almindelige.

17. januar er Morten Korchs fødselsdag. Han blev født i 1876, så netop her i 2026 er det Mortens Korchs 150 års fødselsdag. Han blev udlært i en købmandshandel, blev handelsmand, hvad han i grunden ikke var særlig glad for eller særlig god til.

1. januar 1898 var han blevet handelsrejsende, og han kørte rundt til købmændene i hestevogn. Han medbragte en prøvekuffert, der var indrettet med rum. Når han kom ind til en købmand, slog han kufferten op og præsenterede varerne. 

Om salget skriver Morten Korch i et brev, at det gik sådan tåleligt godt. Næ, det interessante for ham er, at han har overnattet på Tommerup Gæstgivergård. Han er på vej til sin forlovede i Middelfart, hans elskede lille Elna, og hun må da smile, når hun erfarer, at han ikke er længere borte end Tommerup. 

Morten Korchs besøg i Tommerup i 1898 gik upåagtet hen. Men springer vi frem i historien, blev Morten Korch i den grad kendt i Tommerup og over det ganske land, Han blev Danmarks mest læste forfatter, og Morten Korch-filmene vises jævnligt på TV. 

Kilde: Maria Rytter: Den ukendte Morten Korch. Dagbøger, breve og optegnelser 1876-1914. 

Arkivet i Ryttergade 3 i Brylle er åbent hver mandag 9-12 og første lørdag i måneden 10-12. Også i år holder vi åbent i julemåneden, så man kan få årets kalender 2026 eller besøge arkivet med spørgsmål eller afleveringer til arkivet. 

Indlæg eller artikler til lokalhistorisk arkiv og forenings årsskrift 2026 modtages gerne. Deadline er 1. december. Indlæg kan sendes til Margit Egdal på . Mangler man en til at føre pennen, er man også meget velkommen til at henvende sig. 

Lokalhistorisk Arkiv, Tommerup udgiver hvert år et årsskrift med fortællinger fra Tommerup, Verninge, Brylle og Broholm sogne. Er man medlem af den lokalhistoriske forening er årsskriftet gratis. Medlemskab koster 60 kr. pr. person og 100 kr. for en husstand. 

Det første årsskrift kom i 2020, læs årsskriftet her:

2020 Årsskrift lokalhistorisk Arkiv Tommerup

Lokalhistorisk Arkiv er åbent hver mandag 9-12 og 1. lørdag i måneden 10-12.

Tlf. i åbningstiden 24 92 29 73, E-mail: .

Velkommen

Teglværkerne i Assens Kommune

At brænde tegl er en stor kunst. En lidt upåagtet kunst, skønt produktet, murstenene, var/er det vigtigste byggemateriale overhovedet. Mursten er et fantastisk materiale, som kan holde i århundreder. Engang var bondens største ønske en grundmuret gård, og lykken var et grundmuret hus. Engang var der ikke langt mellem teglværkerne, hvor teglovnene med de lave tørrelader dukkede op i landskabet. I Assens Kommune har der været omkring 60 teglværker.
Christian Hansen og Bent Jørgensen, Lilleskov Teglværk, har gennemtravet markerne for at finde spor efter teglværkerne, men der er stadig teglværker, hvor vi ikke kender den nøjagtige beliggenhed. Hvor lå f.eks. teglværket ved Orte Damgård?
De lokalhistoriske arkiver samler historien, og folk fra lokalarkiverne er i fuld gang med at beskrive teglværkerne, for teglværkerne i Assens Kommune skal da have sin egen bog.
Bogen kommer ikke til at stå alene, den bliver en del af det nationale projekt ”Teglværker i Danmark”. Der er allerede udkommet flere bind, som er redigeret af Torben Anders Vestergaard, antropolog, mag.art., tidligere museumsinspektør ved Cathrinesminde Teglværk, Museum Sønderjylland.
Assens Kommune er om nogen en teglværksegn. Mange teglværker begyndte med ønsket om en ny gård, og var der egnet ler på ens jord, anlagde man et teglværk. Måske rakte produktionen også til omegnen, nogle teglværker udviklede sig til industri. I dag har vi helt specielt både teglværk og teglværksmuseum i kommunen.
Skulle der endnu findes erindringer om livet på de gamle teglværker, mursten med teglværkets navn eller andet, billeder ikke mindst, som vi kan låne og scanne/fotografere i arkiverne, hører vi meget gerne herom.

Margit Egdal

I haven ved Den gamle Rytterskole i Brylle er der de dejligste Filippaæbler. De ligger i det høje græs og venter på at blive samlet op og blive til æblekager og æbleretter. Søg på nettet efter æblesuppe og prøv nogle af opskrifterne. Tænk også på bogen “Æblekager fra den gamle skole” – jamen, der findes ikke bedre. Den gammeldags æblekage med rasp og fløde bliver kun helt rigtig med Filippaæbler. Det er lige nu her i september, æblerne er her. Sublimt. Sank endelig inden græsset bliver slået…

I år er Filippaæblerne store og gode. De har fået sol, så de også har den røde kind.